Nutidens luksusvare | Inspired by

A have sit eget massagebadekar er en drøm for mange. Det er skønt at lade sig omslutte af hvirvler og bobler, og det har en positiv indvirkning på os at sænke sig ned i et varmt massagebadekar. Det hårdt arbejdende vand har en velgørende virkning. Varmen, stimuleringen af huden og massagestrålerne får dig virkelig til at føle dig godt tilpas.

 

Du behøver ikke have dårlig samvittighed over for miljøet, fordi du bader. Et normalt stort badekar rummer ca. 200 liter vand. Sammenlignet med de 12 liter i minuttet, der kommer ud af et brusehoved, så bruges der lige meget vand, om du tager et brusebad i ca. 15 minutter eller fylder et badekar. Hvis man tænker på, at man som regel ikke tager karbad så ofte, som man tager brusebad, så kan man godt unde sig et skønt karbad engang imellem. Og vi er vist alle enige om, at det er mere afslappende og skønt at ligge i badekaret en halv time end at stå under bruseren i et kvarter.

Tid er en luksusvare i dag – noget, som mange af os gerne vil have mere af.

Faktum er, at det mest almindelige svar på spørgsmålet om, hvad man ønsker sig mest i livet, er gået hen og blevet: ”Mere tid”.

Derfor er det vigtigt engang imellem at unde sig selv at slukke for telefonen, lukke computeren og investere tid i os selv.

FIND DET RIGTIGE BADEKAR

Et af de vigtigste spørgsmål, du skal stille, er: Hvilken form og størrelse skal mit massagebadekar have? Det er vigtigt at måle af og sørge for, at der er god plads til badekarret på badeværelset. Kan du fx få badekarret ind gennem badeværelsesdøren?

 

PRØVESID BADEKARRET:

Det er vigtigt at få mulighed for at prøvesidde badekarret, inden du køber det. Er det tilstrækkelig dybt? Sidder/ligger du behageligt, og er der god plads til ben og arme?

 

RIGTIG MASSAGE:

Hvilken type system ønsker du? Der er bobler, og så er der bobler. Hvis du gerne vil have blid og blød afslapning, så er et bundmonteret luftsystem at foretrække. Hvis du er ude efter en rigtig massageoplevelse, skal du kigge efter et rigtigt massagesystem, hvor anatomisk placerede og justerbare massagestråler bliver som en personlig massør på badeværelset. Ekstra rygmassage er et tilvalg, som mange sætter pris på.

 

FRED OG RO:

Badet i badekarret skal være afslappende og give ro i sjælen. Tjek derfor lydniveauet grundigt, da der kan være stor forskel på det fra producent til producent.

 

ENKEL BETJENING:

Når du ligger i badet, skal du kunne koble af i stedet for at bøvle med at indstille massagestrålerne rigtigt. Vælg et massagebadekar, som er let at forstå og med få knapper.

 

VAND OG HYGIEJNE:

Hvordan fylder man vand i badekarret? Indgår der en vandhane, eller fyldes vandet på via jetmundstykkerne eller via overløbssikringen? Tænk også på, hvordan vandet tømmes fra badekarret? Hvis der stadig er vand i systemet, er der risiko for bakteriedannelse og dårlig lugt. Luftsystemet bør have en automatisk tørblæsningsfunktion, og massagesystemet bør være selvdrænende.

 

GODT DESIGN:

Et massagebadekar er en investering, som skal leve længe. Vælg et badekar i er tidløst design, og sats på visuel kvalitet.

 

TRYGT OG SIKKERT:

Investér i et massagebadekar, som er af høj kvalitet og udrustet med gode sikkerhedsfunktioner, som fx et tipsikkert benstativ og et pålideligt sikkerhedsindsug. Sats på kvalitet – det betaler sig i længden.

11 FORDELE VED

MASSAGEBADEKAR:

  • GØR SPÆNDTE MUSKLER BLØDE OG SMIDIGE

  • ØGER BLODCIRKULATIONEN I MUSKLERNE

  • ØGER LYMFECIRKULATIONEN

  • HAR EN AFSLAPPENDE EFFEKT PÅ KROPPEN

  • GIVER ET DYBERE OG ROLIGERE ÅNDEDRÆT

  • ØGER UDSONDRINGEN AF VÆSKE OG AFFALDSSTOFFER

  • HAR GOD EFFEKT PÅ ØMME MUSKLER

  • MODVIRKER SPÆNDINGER VED SMERTETILSTANDE

  • MODVIRKER STRESS

  • HAR EN BEROLIGENDE EFFEKT PÅ NERVESYSTEMET

  • ØGER KROPPENS GENERELLE VELBEFINDENDE

Den perfekte måde at slappe af på, når man ikke har tid

- SYDNEY J. HARRIS